Skriveri / Noveller / Efterspil til En fabel

Efterspil til En fabel

 
 
                           Gensynet med ”prærieindianeren”


”Du kender mig godt! Men vi har ikke haft meget kontakt med hinanden de senere år. Faktisk sagde du farvel til mig, da du var blevet en voksen dreng, som pludselig skammede sig over os. Du troede, du bare sådan kunne glemme os, hva’? Men du blev vist klogere!
 
Kan du huske, da vi legede sammen. Vi byggede huler og wigwammer. Vi skar flitsbuer, savede tomahawkøkser ud af krydsfinér. Det flotte håndskårne skaft, du satte på den sølvfarvede økse. Flitsbuerne og de spidse, ret så farlige pile. Spyddene, som vi lærte at kaste med. Og knivkastningens ædle kunst! Vi plantede knive i træerne på mange meters afstand. Den gamle bog om de primitive folkeslags liv med de kunstfærdige træsnit. Faktisk den eneste bog, du har med fra dine forældres bibliotek.
 
Vi er her endnu, måske stærkere end nogensinde før. Hvor har du været henne al den tid?  Var du da så glad for at gå i skole?”
 

Hvordan var det kommet så vidt? På et kursus på kunstterapiuddannelsen havde han arbejdet med at fremstille en maske af en vild indianer uden nærmere at tænke over, hvor en visualisering ville kunne føre ham hen.
 
Hvorfor skulle han møde ham nu, hvor han næsten havde glemt ham? Det var kommet helt bag på ham. Livagtigheden af oplevelsen var overvældende!

Han var blevet en voksen mand, faktisk midaldrende, han nærmede sig hastigt de tres, Men de senere år var han blevet mere søgende efter noget - lidt vanskeligt definerbart. Noget han havde oplevet så stærkt for så mange år siden. Helt tilbage i barndommen.
 
Han havde vel aldrig helt glemt det, det var nok bare blevet svagere og sværere at fastholde, efterhånden som han var blevet ældre:
 
Han var efterhånden ved at miste fantasiens forunderlige kraft!

Allerede ved starten af den første skolegang havde han måttet lægge det på hylden i perioder, så godt han nu kunne. Det var en måde at opleve og tænke og gebærde sig på, som ganske enkelt var uforenelig med den  voksenverden, han med djævelens vold og magt nu var ved at blive presset ind i...

Hér stod han som ældre mand så igen ansigt til ansigt med indianeren, han som lille så tit havde fantaseret om:
 
 
 
 
Thomas Clante | Alpedalsvej 78, 6000 Kolding  | thomas.clante@gmail.com