Bækørredden i Vester Nebel Å
Cykeltur ud til Ferup Sø i det klare eftermiddagslys. Så en flot bækørred på en halv meter springe i Vester Nebel Å. Helt op af vandet og fint drejende rundt i luften i nedfaldet. Med hovedet vendt op mod vejdæmningen tyve meter derfra. Hvor jeg stod hensunket i egne tanker ved min cykel, tomt gloende ned i den rivende strøm, ..
En skinnende, blågrøn side spændtes i det sekund, den fornemt svajede rundt og svirpede med halen.
Så den mig? Det fornemmedes som en hilsen!
Hvad gik mon gennem en fiskehjerne lige dér? Oplevelse af dens egne, stærke kræfter? Berusende bevægelsesglæde i den korte frihed fra det ellers så tunge, altomsluttende vand? Eller var der bare tale om ren og skær refleks?
Nok ikke meget mere, men for mig, der sansede øjeblikket så intenst, bragte det arketypiske drømme til live om naturlighed og frisættelse.
Ørredens spring - og hurtige tilbagevenden til sit eget, rette element - stod en stund tilbage på nethinden.
Som et gådefuldt postulat? Eller et lovende varsel?
TC 23.10.2014