23.3.2016 To isfugle - en naturoplevelse
På gåturen om eftermiddagen nåede jeg ud til Skallebæk, hvor jeg i sin tid observerede isfuglen flyve ud under broen over Troldhedestien og sydøstpå i hurtig, pileagtig flugt over vandet.
Jeg var træt i kroppen og i et lidt sært, drømmende lune. Pludselig standser jeg og tænker igen på oplevelsen fra september sidste år. Skulle jeg alligevel give den en chance igen, selv om jeg så tit har måttet spejde forgæves efter den.
Fem, måske ti sekunder efter kom den så ind i mit synsfelt fra venstre mod højre, altså i modsat retning af i fjor, denne gang på vej tilbage mod sin rede under broen.
Da den drejede skarpt af mod nord for til sidst at flyve hen mod broen, blev den ramt af det skarpe sollys fra syd. Jeg så klart det lysblå glimt fra dens blanke rygfjer og dernæst dens orangebrune bugfjer, før den forsvandt ind i mørket under broen.
Sekunder efter fulgte dens mage med nøjagtig de samme indflyvningsmanøvrer, som om det var en aftalt koreografi.
Jeg fik en snak med to lystfiskere, der kom gående. De så den tit. Dagen før havde de set den tre gange!
Isfuglene er der altså stadig, igen i år yngler de under broen!
Det mærkelige er bare, at jeg standser op lige før, den første dukker op. Jeg har umuligt kunnet se den, den kom ud fra sivenes dække i rasende fart. Havde jeg ikke stået og fokuseret på den modsatte brink med et sløret vidvinkelblik, havde jeg vel næppe ænset dem?
