En vintereftermiddag i en travl kø i Føtex. Den ældre kvinde foran bakser med pung og mønter. Undervejs kommer hun til at skubbe til sine handsker, som hun har lagt på kanten af disken.
Da de lander på gulvet foran mig, bukker jeg mig rutinemæssigt ned for at samle dem op:
”Det er mine handsker!”, skriger hun ud over hele kasseområdet, som om jeg ville stjæle dem.
”Det må De undskylde. Frue, jeg ville bare give Dem Deres handsker!”
Hun fik ikke sagt tak, hun stirrede blot stift frem for sig. Rød i hovedet, var det af ophidselse eller skam?
Måske reddede jeg hendes handsker, men hun reddede nu min eftermiddag:
Da forskrækkelsen over hendes mistro så småt havde lagt sig!