|
|
|
|
|
|
|
|
2.1.2015 Bækørredden II
Gik i går den lange tur ad Busholmvej og videre ad Troldhedestien ud til Almind Å. Lige her efter broen, hvor isfuglen holder til - og hvor jeg har observeret den et par gange som en pil i luften, netop som vandløbet drejer skarpt videre mod sydøst - faldt jeg igen i tanker over begrebet arketyper og ideen om "synkronicitet", som jeg stadig ikke kan fatte med min fornuft. Stedet derude er blevet en baggrundskulisse, når jeg giver mig til at gruble over den slags.
Jeg hører så et højlydt plask og når lige i et par langstrakte sekunder at se en stor, bred fiskeryg glide roligt majestætisk ned under vandoverfladen til venstre for mig tæt på brinken - lige der ved åens drejning, hvor jeg før havde observeret isfuglene i flugten.
Det kan kun have været en stor bækørred efter dens sølvglinsende ”bredside” at dømme. Jeg stod et øjeblik og spejdede forventningsfuld ud over vandspejlet, men den dukkede ikke op igen. Egentlig blev jeg ikke rigtigt overrasket, snarere grebet af øjeblikkets magi!
Måske også her blot et tilfældigt sammentræf, men betydningsfuldt for mig, fordi det faldt så fint ind i den særlige, ”svævende”, intuitive sindstilstand, jeg allerede befandt mig i.
Det var et overbevisende tegn for den ”primitive” mand i mig. Lidt længere oppe ad Troldhedestien ved Ferup Sø havde jeg jo, den 23.10.2014, set den store bækørred springe elegant i luften over den genoprettede Vester Nebel Å. Nu mødte jeg ”den” så her igen?
Og atter en gang i en særlig tilstand - med Lévy-Bruhls ord i en: ”participation mystique” - på et ”lavere” bevidsthedsniveau. Eller er der snarere tale om et ”højere”? Den slags lyksalige oplevelser kræver uden tvivl et åbent, roligt sind, som formår at falde i et med omgivelserne!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|