Skriveri / Tilfældigheder / Råerne på vejen

Råerne på vejen

 
 
 
23.12.2016                               Råerne over vejen


Lille juleaftensdag kørte jeg ad Tøndervej mod Fovslet Skov. På bakken efter Hylkedalen slap jeg speederen let. Der var ingen grund til at køre 80 her, der var jo ikke andre biler på vejen, faldt det mig pludselig ind. Pulsen faldt til ro igen ved 70 i timen.

Få sekunder efter krydsede tre fuldvoksne rådyr vejbanen foran mig fra venstre mod højre på vej fra Tandholt mod Gelballe Skov. Den sidste vel næppe længere væk end ti til tyve meter, da den nåede over grøften i min højre side! Havde jeg ikke fået denne heldige indskydelse, havde jeg helt sikkert haft svært ved at undgå en kollision.

Bare en tilfældighed? Eller var der tale om en forudanelse, en fornemmelse af, at noget var under optræk?



Thomas Clante | Alpedalsvej 78, 6000 Kolding  | thomas.clante@gmail.com