Skriveri / Tilfældigheder / Tegn på stien

Tegn på stien

 

26.3.2019                                Tegn på stien

 

 

Endnu en naturoplevelse. Igen var jeg i en kreativ tvivl om, hvor jeg skulle gå den daglige tur og lod mig så føre ud til Troldhedestien ved Dybvadbro nord for Stallerup Sø. Måske for at genoptage noget af mystikken fra turen forleden.

Et par kilometer østpå er der udsyn over vidtstrakte marker, hvor store flokke af grågæs plejer at holde til, men dem var der ikke mange af. Til gengæld var der flere ravne i luften, der genlød af hæse skrig, når de fløj over stien på tværs. En tre, fire gange vel i alt.

Til sidst drejede en af dem kursen lige hen over mig, da jeg stod og spejdede op i luften efter dens karakteristiske profil med den deltaformede halespids.

Her ude på stien standsede jeg og begyndte langsomt at gå tilbage i en lettere meditativ tilstand. Og ikke langt derfra så jeg så haren, der bevægede sig op over skrænten på min venstre side i små, kluntede hop. Lige der, hvor jeg tidligere har set råhinden, der dengang vendte om på toppen af skrænten for at observere mig i nogle intense sekunder.

Nede ved Sønder Sø er der sivbevoksninger, piletræer og buske, et eldorado for fuglene. Og henne ved Almind Å stopper jeg sædvanligvis op for at se ud over søen mod nord. Så skete der noget:

 Luften blev sønderrevet af hæse gåseskrig og sekundet efter var de der i rasende fart hen over åen bare nogle meter over mit hoved der på broen. Den ene vendte blikket mod mig, som de fløj forbi, eller var det mon naboen?

”Jååårrhh!”, råbte jeg spontant op mod dem og fulgte så deres flugt sydpå i direkte linje ned langs åen mod Stallerup Sø.

Kunne det være de samme to fra i forgårs? Lettere fortumlet og opløftet fandt jeg tilbage til min bil!

 Da jeg dagen efter var ude for at fotografere, så jeg igen isfuglen pile ud under broen. Jeg var først sikker, da nummer to fulgte efter i retning mod syd som sidst, jeg så dem derude. Da jeg vendte mig mod nord mod Søndersø, så jeg to til og denne gang tydeligt i det skarpe sollys med deres flotte, glinsende, blå rygge. Men de holdt sig inde i elletræernes beskyttende rodgrene. Parret har fået unger. Fire i alt holder nu til inde under broen. Jeg fortsatte op ad Busholmstien, og på tilbagevejen så jeg viben for første gang i år flaksende i sin zig-zaggende kurs over markerne. Det er forår!

 

 

 

 

 

Thomas Clante | Alpedalsvej 78, 6000 Kolding  | thomas.clante@gmail.com